20. aug. 2025

Optiker: Find de renskrevne overenskomster på hjemmesiden

Nu er vi færdige med at renskrive de overenskomster for optikere og chefoptikere, som vi forhandlede på plads i foråret, og du kan se dem eller downloade dem fra vores hjemmeside.

OK25
Billede til nyheden Optiker: Find de renskrevne overenskomster på hjemmesiden
Det er en større proces at få renskrevet alle overenskomsterne, da begge parter skal være helt enige om indholdet. Foto: Shutterstock

Selv om det er ved at være nogle måneder siden, at vi afsluttede overenskomstforhandlingerne om nye overenskomster til optikere og chefoptikere, så er vi først nu færdige med renskrift af de endelige overenskomster.

Det tager nemlig tid at få indpasset de ændringer, vi besluttede ved forhandlingerne, til den endelige overenskomst.

Begge parter skal sikre sig, at ændringer indskrives de rette steder, elementer, der ikke længere er aktuelle, tages ud, og sikre, at henvisningerne til de forskellige paragrafer er rigtige.

Og endelig skal det også sikres, at de sproglige ændringerne, indsættelse af et nyt afsnit eller mellemrum ikke også utilsigtet ændre på forståelsen af den tekst, der er forhandlet.

Derfor sendes korrekturen frem og tilbage mellem overenskomstens partner flere gange, før vi er enige om det endelige resultat.

Det er vi nu, og du kan finde de nye renskrevne overenskomster her

Vi har også udarbejdet et faktaark, hvor vi har samlet oplysninger om løn, tillæg mv., hvis du har brug for et hurtigt overblik over de forskellige takster.

Find faktaark om optometristers løn, Fritvalgs Lønkonto, ferie mm. her

Relaterede nyheder