10. nov. 2025

Dorthe Kallehauge valgt som ny næstforperson i Serviceforbundet

På Serviceforbundets kongres i Helsingør blev Dorthe Kallehauge valgt som ny næstforperson i Serviceforbundet. Hun overtager posten efter Finn Johnsen, og får blandt andet ansvar for Serviceforbundets økonomi.

Forbundet
Billede til nyheden Dorthe Kallehauge valgt som ny næstforperson i Serviceforbundet
Dorthe Kallehauge sammen med forbundsformand John Nielsen til Serviceforbundets kongres den 5. november 2025. Foto: Nikolaj Reimer Hansen

Urmagerne og Optikernes Fagforening ønsker Dorthe tillykke med valget, og er samtidig stolte af, at Urmagerne og Optikerne for første gang får en repræsentant i Serviceforbundets ledelse.

Her kan Dorthe bidrage med viden om uddannelse, herunder særligt videregående uddannelser, overenskomstforhandlinger, og hvordan man kan lykkes med at få medlemmerne til at interessere sig for deres fag og faglighed.

Men valget betyder også, at Urmagerne og Optikernes Fagforening skal finde en ny næstforperson, og det arbejde er bestyrelsen i fuld gang med.

Vi har Dorthe på kontoret et par uger endnu, så hun får tid til at afslutte sine opgaver for os, før hun skifter over til Serviceforbundet.

Endnu en gang tillykke til Dorthe med valget, og vi ser frem til et godt samarbejde.

Relaterede nyheder